Black Friday er blevet til Black Weeks

Du kan trygt shoppe til Black Weeks i Ringsted Outlet
I Ringsted Outlet passer vi på hinanden, og Black Friday er derfor blevet til Black Weeks som afholdes fra 16.-29. november 2020. Normalt skyder vi i Ringsted Outlet årets julehandel i gang med et brag af en fest på Black Friday. I år er der mange ting, som ikke kan være helt som de plejer, og vi har derfor udvidet vores Black Friday kampagne fra at være én dag med fest og gode tilbud til at være 2 ugers maskebal – stadig med masser af gode tilbud i outletbyens butikker. Se alle tilbuddene HER.

Vi har lange åbningstider både i hverdagen og i weekenden, så du har ekstra god tid til at shoppe alle de gode tilbud og finde julegaver til dem du holder af. Du kan med fordel planlægge din shoppetur uden for vores travleste timer – fx i hverdagene hvor vi har åbent helt til klokken 19.

Åbningstider til Black Weeks 16.-29. november 2020:
Mandag-torsdag 10-19
Fredag-søndag 9-20

Sikker shopping i outletbyen
Vi skal stadig passe på hinanden – også under Black Weeks. Vi har derfor samlet en række gode råd til din tur i Ringsted Outlet.

• Følg altid sundhedsmyndighedernes råd mod coronavirus. Host eller nys i ærmet, vask dine hænder ofte eller brug håndsprit tit og husk at holde afstand til personer omkring dig.

• Bær mundbind i alle outletbyens butikker og restauranter

• Der er fastsat et max antal på, hvor mange personer der må være i de individuelle butikker inkl. ansatte. Dette er tydeligt skiltet foran butikkerne. Hvis butikkens max er nået, kan du blive bedt om at vente udenfor. Vi håber, at du i disse tilfælde vil hjælpe os med at opretholde en god afstand – også imens du venter.

• Hvis du vil undgå risikoen for at skulle vente i kø, kan du med fordel planlægge dit besøg i outletbyen uden for vores travleste timer. Vi forventer, at de travleste timer under Black Weeks bliver fredag-søndag kl. 11-17*  Vi forventer ekstra travlhed hele dagen fredag d. 27. november 2020.

• Respektér reglerne i butikkerne. I butikkerne kan der være skiltet med forskellige retningslinjer, f.eks. indgang og udgang, hvilken vej I skal gå, m.v. Vi håber, at I vil være med til at opretholde og respektere disse af hensyn til jer selv, andre kunder og personalet i butikken.

• Afsprit venligst dine hænder, når du går ind i butikkerne, og hold altid god afstand både rundt i butikken og ved kassen.

• Alle retningslinjer er lavet både for din – og personalets sikkerhed.

Åbningstider til Black Weeks 16.-29. november 2020:
Mandag-torsdag 10-19
Fredag-søndag 9-20
The Burger følger egne åbningstider. McDonald’s lukker for spisende gæster kl. 22, men du kan hente Take Away i restauranten indtil kl. 01 ligesom McDrive er åben som normalt.

*Vores travleste timer er lavet som et estimat, og vi tager forbehold for, at situationen er en anden.