Masai åbner i Ringsted Outlet til efteråret

Det er en af Danmarks helt store modesucceser, der åbner i Ringsted Outlet, når Masai slår dørene op for deres nye outlet-butik senere på året. Masai har bygget sin succes på særegne, unikke designs og silhuetter i fine metervarer med smukke mønstre og farver til den kreative kvinde – og er elsket af kvinder verden over.
Masai Clothing Company blev grundlagt i København i 1992 og har i dag 37 egne konceptbutikker i Danmark, Sverige og Norge. Derudover sælges Masai i dag i mere end 1400 uafhængige detailbutikker, stormagasiner og udvalgte internationale tredjeparts onlinebutikker fordelt på 25 lande.
Masai åbner torsdag den 10. oktober kl. 10.00