SIKKER SHOPPING

🖤
Ringsted, 22. september 2020
Velkommen til sikker shopping Ringsted Outlet

Vi opretholder fortsat alle sikkerhedsprocedurer i forbindelse med Covid-19. Dette gør imidlertid også, at forholdene er lidt anderledes end normalt, og derfor har vi samlet et par gode råd – så din shoppetur kan foregå bedst muligt.

– Nyeste opdatering pr. 18. september 2020: Grundet de nye restriktioner for restauranter og caféer, foreløbigt gældende til og med 31. oktober 2020, skal du have mundbind på, når du går og står på et serveringssted, hvor der er siddepladser. I Ringsted Outlet gælder dette på CAFÈ THE BURGER & MCDONALD’S. Derudover vil MCDONALD’S kun holde åbent for spisende gæster indtil kl. 22. Restauranten vil være åben for Take Away indtil kl. 01 ligesom McDrive vil være åben som normalt.

– For at vi kan passe på hinanden er der fastsat et max antal på hvor mange personer, der må være i de individuelle butikker inkl. ansatte, og dette er tydeligt skiltet foran butikkerne. Hvis der er det antal personer, som er tilladt i en butik, vil du blive bedt om at vente, og der vil kunne dannes kø udenfor. Vi håber, at du i disse tilfælde vil hjælpe os med at opretholde en god afstand, også imens du venter.

– Vi opfordrer alle, både personale og besøgende, til at downloade Smitte|stop app’en, have den aktiv og bære den på sig. Appen kan være et vigtigt værktøj og en stor hjælp ved evt. smitteopsporing.

– Hvis du vil undgå risikoen for at skulle vente i kø, så anbefaler vi, at du undgår de travleste timer om lørdagen i tidsrummet mellem 12.00-15.00 – eller kigger forbi om søndagen eller i hverdagene, hvor der er lidt mere plads. Se venligst infografikken nedenfor.

– Følg altid sundhedsmyndighedernes retningslinjer. Host eller nys i ærmet, vask dine hænder eller brug håndsprit ofte, brug mundbind hvor det er påbudt og husk at holde afstand til personer omkring dig.

– Respektér reglerne i butikken. I butikkerne kan der være skiltet med forskellige retningslinjer, f.eks. indgang og udgang, hvilken vej du skal gå m.v. Vi håber, at alle vil være med til at opretholde og respektere disse af hensyn til dig selv, andre kunder og personalet i butikken.

Vi gør alle vores bedste, men det er en ekstraordinær situation med nye udfordringer, som vi alle sammen skal vænne os til. Vi håber derfor, at du vil hjælpe os med at passe på hinanden – og huske at tage det gode humør og tålmodighed med. Vi glæder os til at se dig.

Åbningstider:
Mandag-søndag 10-19
The Burger følger egne åbningstider. McDonald’s lukker for spisende gæster kl. 22, men du kan hente Take Away i restauranten indtil kl. 01 ligesom McDrive er åben som normalt.

Infografikken viser de timer, hvor du med fordel kan planlægge at besøge outletbyen, baseret på indsamlet data. Vi tager forbehold for at situationen er en anden grundet vejret eller ekstraordinært mange besøgende.