Tag børnene med på skattejagt og lær meget mere om Dannebrog og Ringsteds konger og dronninger

I foråret blev snoren klippet til Ringsted Outlets nye legeplads, som er inspireret af et af Ringsted midtbys helt store vartegn – nemlig Sct. Bendts Kirke og Klosterlunden nær ved. Du kan læse meget mere om legepladsen lige her. Til kirkens historie hører også mange fortællinger om de konger og dronninger, som ligger begravet i kirken. Bl.a. Valdemar Sejr. Og det var netop ham, der var konge, da Dannebrog blev Danmarks rigsbanner.

D. 15. juni kunne Dannebrog fejre 800 års jubilæum, og du kan tage børnene med på en spændende og lærerig skattejagt rundt i outletbyens butikker og lære meget mere om Dannebrog, Valdemar Sejr og alle de andre konger og dronninger, som knytter sig til Ringsted. Få udleveret et samlehæfte i en af outletbyens børnebutikker – og så er du i gang!