Ringsted Middelalderfestival

Ringsted Middelalderfestival

Duften af bål og middelaldermad breder sig rundt om Sct. Bendts Kirke, når der Middelalderfestival i Ringsted. Festivalen finder sted hvert år i august og er for hele familien. Her kan I opleve gøglere, riddere, musikanter og boder med lækkerier og unikke håndværk.

Programmet er fyldt med imponerende ildshows, ridderturneringer, musik og teaterforestillinger, der vil begejstre både store og små. Lad børnene udforske Valdemars Værksted, hvor de kan deltage i pudekampe, lave deres egne sværd og skjolde, flette bånd og skabe smukke perlekæder og middelalderpunge.

Træd ind i aktørernes teltlejre og få et indblik i hverdagen og livet i middelalderen, mens I nyder historiefortællinger og musik, der vækker fortiden til live.

Glæd jer til en weekend fyldt med oplevelser i middelalderens fascinerende verden!