Om Outletbyen

Danmarks eneste rigtige outletby, tro mod det originale outletkoncept, som det kendes fra udlandet. Der er i dag 39 mærkevareoutlets og 3 restauranter.

Butikkerne drives af de enkelte mærkevareproducenter, som sælger deres overskydende varelagre fra indeværende eller tidligere sæsoner direkte til forbrugerne – med besparelser op til 70% under prisen i den normale detailhandel. Varerne er produktionsoverskud, kollektionsprøver eller varer som ikke i tilstrækkeligt omfang er blevet solgt i den almindelige detailhandel – og der er altid tale om originale kvalitetsvarer, hvis kvalitet er garanteret af producenten. Ofte vil der også findes spændende nye varer, som ikke tidligere er solgt på det danske marked. Kollektionerne følger de normale sæsoner, og der er konstant nye varer på hylderne.